FN’s ”Globalt Harmoniserede System” for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) er på vej til at blive en del af den europæiske kemikalieregulering, og det vil medføre markante forandringer for både virksomheder, arbejdstagere og forbrugere.
Hovedformålene er at beskytte mennesker og miljø bedre mod skadelige påvirkninger fra kemikalier og lette den internationale handel med kemikalier. Men hvordan kommer systemet til at virke i praksis?
Kemikaliedag 2008 sætter fokus på potentialer og udfordringer ved introduktionen af GHS-systemet i EU. Konferencen holdes den 12. november i Industriens Hus.
Kemikaliedag 2008 arrangeres af Arbejdstilsynet, Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, CO-industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Miljøstyrelsen og Procesindustrien.
Programmet offentliggøres i juni på www.kemikaliedag.dk, hvor du også kan tilmelde dig.