Spring til navigationen Spring til indhold
MiljøNyt.dk nr. 44 29.05/08

Vi er bedre til genbrug

Mere affald genbruges, det viser affalds- og emballagestatistikker for 2006, som netop er offentliggjort. I 2006 blev 70 % af den samlede affaldsmængde genanvendt. Hermed er regeringens mål for 65 % genanvendelse i 2008 opfyldt.

Vi producerer hvert år 15.458.000 tons affald i Danmark. Det kan man læse i Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistik, som kan læses i sin helhed her.
Overordnet set er mængden af affald øget med 6 % fra 2005 til 2006, og en stor del af denne mængde skyldes en øget mængde byggeri – og anlægsaffald på ca. 443.000 tons, hvoraf 95 % genanvendes.

Regeringen har en samlet strategi for affald, og da 70 % af alt affald i Danmark blev genanvendt i 2006, er det overordnede mål opfyldt, mens de specifikke mål for husholdningerne, industrien og servicesektoren endnu ikke nået. I øvrigt blev 23 % procent af affaldet forbrændt og 6 % deponeret i 2006.

Mange har nok indtryk af, at mængden af emballage er stigende, og der kom da også 972.000 tons ny emballage på markedet i 2006 – halvdelen består af pap og papir. Cirka 50 % af emballagen ender som affald hos husholdningerne.


Relaterede links