Miljøstyrelsen har i denne tid fuldt blus på indsatsen mod partikelforurening fra gamle brændeovne. Blandt andet er der netop lanceret en tilskudsordning på mere end 7 mio. kr. til udvikling, afprøvning og demonstration af teknologier, der kan medvirke til at nedbringe forureningen fra træfyring i private hjem, Samtidig har Miljøstyrelsen igangsat et større demonstrationsprojekt, hvor filtre og lignende teknologier til eftermontering på eksisterende brændeovne og -kedler til næste vinter skal afprøves i praksis under danske forhold.
Påkrævet indsats
En ny rapport viser, at indsatsen er påkrævet. Et miljøprojekt i Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr 1235, 2008 "Health effects assessment of exposure to particles from wood smoke") påpeger, at man må anse brænderøgspartikler for at medføre de samme typer af sundhedsskadelige effekter som øvrige partikler i udeluften, herunder dieselpartikler. Data fra litteraturen peger således på, at brænderøgspartikler er mindst lige så skadelige som andre partikler, og det er især hjertekareffekter, luftvejseffekter og kræftfremkaldende effekter, der er i fokus.
Begrunder fokus
For at vurdere omfanget af effekter i befolkningen der kan tilskrives brænderøgspartikler, savnes der imidlertid mere konkret viden om brænderøgspartiklers dosis-response for de sundhedsskadelige effekter samt mere viden om omfanget af befolkningens udsættelse. Som et foreløbigt skøn, og ud fra en vurdering af, at befolkningen udsættes for 0,6 mikrogram brænderøgspartikler/m3 som et årligt gennemsnitsniveau, beregner rapporten, at brænderøgspartikler herhjemme årligt mindst medfører 200 ekstra dødsfald, 160 ekstra hospitalsindlæggelser på grund af luftvejslidelser og omkring 60 nye tilfælde af kronisk bronchitis. Rapporten begrunder således den fokus der er på brændeovnsforureningen og de initiativer, der er iværksat m.h.t. at nedbringe partikelforureningen fra brændeovne.