Spring til navigationen Spring til indhold
MiljøNyt nr. 61 - 29. april 2011

Vil du udvikle og teste digitale værktøjer til virksomheders frivillige miljøarbejde?

Kan en virksomhed få et hurtigt overblik over grønne krav, som er på vej fra de offentlige indkøbere i hele EU? Kan en virksomhed foretage en hurtig vurdering af, hvordan virksomhedens produkter performer i forhold til miljømærke kriterierne? Uden at skulle læse lange kriterie-dokumenter?

Svarene er ja!

Miljøstyrelsen, DI, Ålborg Universitet og Green Cross er ved at udvikle en samlet inspirationsplatform med digitale værktøjer til små og mellemstore virksomheder. I alt er der udvalgt 10 værktøjer, som skal indgå i den digitale værktøjskasse.

Miljøstyrelsen er bl.a. tovholder for udvikling af digitale værktøjer om miljømærker og grønne indkøb. Her skal der bl.a. være fokus på at udvikle en nem og digital adgang til EU's lange kriterie-dokumenter for offentlige grønne indkøb og miljømærkerne.  

Kort om projektet, Cle-En 21
Værktøjerne er en del af et større 3-årigt projekt, Cle-En 21. Projektets formål er, at det skal være nemmere og mere attraktivt for små og mellemstore virksomheder at sætte gang i det frivillige og systematiske miljøarbejde. Midlet er udvikling af en samlet digital inspirationsplatform med interaktive miljøværktøjer. Projektet er et samarbejde mellem DI, Ålborg Universitet, Miljøstyrelsen og Green Cross, og det er støttet af EU’s LIFE+ ordning. Projektet slutter ved udgangen af 2012.

Har din virksomhed interesse i at deltage i udvikling og test af nye værktøjer, så kontakt Line Bech på eller tlf. 72 54 45 31