Spring til navigationen Spring til indhold
MiljøNyt nr. 64 - 14. december 2011

Danmark arbejder for en verden uden kviksølvforurening

Kviksølv er skadeligt for miljø og sundhed og ophobes især i Arktis. Derfor arbejder Danmark hårdt på at få lavet en global aftale, der kan mindske udslip og brug af kviksølv. En ny AMAP-film viser, hvorfor vi bør nedsætte kviksølvudledningen i hele verden.

Kviksølv regnes for at være et af de farligste tungmetaller, der findes, og kan forårsage en række alvorlige skader på både vores sundhed og miljøet. Blandt andet kan det for mennesker og store pattedyr betyde skade på nervesystemet allerede i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn.

I november mødtes repræsentanter fra 120 lande i FN’s miljøprogram UNEPs hovedsæde i Nairobi. Mødet i Nairobi var det tredje ud af fem internationale møder, hvor der arbejdes på at få en global aftale om kviksølv på plads. Mikala Klint, der er AC-tekniker i Miljøstyrelsen, var med som en af repræsentanterne for Danmark.

- Det er vigtigt at vi får lavet en global aftale omkring kviksølv. Kviksølv kan nemlig transporteres over lange afstande med luften og er derfor ikke kun et problem der, hvor det udledes, men i hele verden, fortæller Mikala Klint, der arbejder med det arktiske overvågningsprogram, AMAP.

Især i Arktis kan man se en stigning i kviksølvforureningen, hvilket blandt andet betyder, at traditionel kost som bliver farlig at spise i store mængder for lokalbefolkningen. Herhjemme kan det betyde, at gravide og ammende på sigt helt skal holde sig fra at spise de store rovfisk som eksempelvis tun, da det ellers kan skade fosteret eller barnet.

Kviksølvsyndere
På mødet i Nairobi blev blandt andet små guldminer i ulandene diskuteret. I guldminerne bruger de nemlig kviksølv til at udvinde guld.

- Arbejdet i de små guldminer er ikke organiseret, og det er meget fattige mennesker, der arbejder med at udvinde guldet ved hjælp af kviksølv. Det har store sundhedsskadelige konsekvenser for minearbejderne og er stærkt forurenende i det lokale område. Derudover bidrager guldminerne også til den globale luftforurening, forklarer Mikala Klint.

En af de helt store syndere, når det kommer til kviksølv er dog kulkraftværkerne i Asien. Kina og Indien er ikke interesserede i at lave aftaler lige nu, og derfor er det ifølge Mikala Klint ekstra vigtigt, at der bliver arbejdet hårdt på at finde et kompromis, hvor vi kan få dem med.

- Den 1. januar får vi EU-formandskabet. Det skal vi udnytte til at få aftalen på plads. Cypern har også bedt Danmark om, at beholde ansvaret for kviksølvforhandlingerne, når de overtager formandskabet efter os. Derfor får Danmark et stort ansvar i de her forhandlinger, siger Mikala Klint.

I Europa er der allerede indført forbud med kviksølvholdige produkter. Danmark arbejder både i EU og internationalt på at udfase kviksølv på global basis.

Film om kviksølv
Miljøstyrelsen har sammen med Norge og Canada udarbejdet en film om kviksølv med baggrund i en ny rapport fra AMAP, som Danmark og Canada har været hovedforfattere på. Se filmen her.


Relaterede links