| Få gode råd på mobilen |
Hent webapp, så du altid har de gode råd ved hånden
|
Professor Anna-Maria Andersson indstiller mikroskopet på skrivebordet, hvor hun zoomer ind på en sædprøve. Udstyret er koblet til computerskærm, så alle i lokalet kan se sædcellerne svømme rundt mellem hinanden. Anna-Maria Andersson forklarer, at der er mange ting der spiller ind på kvaliteten, og derefter skifter hun prøven under mikroskopet.
Der bliver helt stille i lokalet, for forskellen på de to sædprøver er tydelig, og den nye sædprøve ser syg ud. Der er kun få sædceller, der bevæger sig, mens de flest ligger helt stille. Nogle er knækkede, og andre har to hoveder.
- Kun halvdelen af alle danske mænd har en sædkvalitet som den første prøve, mens 10 procent har en sædkvalitet, der ligner den, vi ser på nu, siger Anna-Maria Andersson. Hun forklarer, at danske mænds sædkvalitet generelt er dårlig.
| Hormonforstyrrende stoffer |
Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være skyld i:
- Dårlig sædkvalitet
- At pigers pubertet starter 1 år tidligere end for 15 år siden
- At flere og flere drenge fødes med misdannede kønsorganer - At danske og norske mænd har verdens højeste forekomst af testikelkræft. |
’Gravid med god kemi’
Miljøstyrelsens nye kampagne "Klar til storken - Gravid med god kemi" skydes i gang på Rigshospitalet. Miljøminister Ida Auken er sammen med syv gravide mødt op i et laboratorium på, der til hverdag bruges til at tjekke kvaliteten af sædprøver. En række af hospitalets læger er også til stede.
Kampagnen sætter blandt andet fokus på, at der er gode grunde til, at gravide og kvinder der ønsker at blive gravid undgår stoffer, der mistænkt for at være hormonforstyrrende. Selvom stofferne ikke er farlige hver for sig i de enkelte produkter, kan de udgøre en risiko, når man udsættes for mange forskellige stoffer fra mange forskellige kilder hver dag.
En undersøgelse lavet i forbindelse med kampagnen viser, at nogle gravide på grund af deres forbrugsmønster er udsat for kombinationer af stoffer i koncentrationer, der giver anledning til bekymring. Kampagnens fem gode råd skal fremover gøre det nemmere for gravide at træffe gode valg.
- Hvis man for eksempel lufter lidt mere ud eller gør rent mindst en gang om ugen, kan man undgå kemikalier - herunder en række hormonforstyrrende stoffer - der kan samle sig i støvet og dermed ende i kroppen, siger miljøminister Ida Auken og fortsætter:
- Jeg vil bruge rapportens resultater til at stramme EU-lovgivningen, så man fremover tager højde for, at vi hver dag bliver udsat for mange forskellige stoffer fra forskellige kilder.
Overrasket over støv
Lone Kjer er en af de gravide, der er mødt op på Rigshospitalet, og hun alt til konsekvenserne af dårlig sædkvalitet. Hun peger på computerskærmen og konstaterer, at det må være sådan hendes mands sædkvalitet så ud. Hun prøvede at blive gravid i flere år, men først efter insemination lykkedes det, og i dag vidner hendes runde mave om, at hun er højgravid med tvillinger.
- Det med dårlig sædkvalitet er noget, jeg har tænkt meget over, for jeg vil ikke have, at min søn skal igennem det samme som os. Det har været hårdt, og derfor har jeg heller ikke spist en eneste hovedpinepille eller drukket et eneste glas alkohol undervejs, siger Lone Kjer og fortæller, at hun venter både en pige og en dreng.
Det har været meget vigtigt for hende at passe på under graviditeten, og hun har selv undersøgt, hvad man må og ikke må. Derfor er der også kun en enkelt ting i Miljøstyrelsens nye kampagne, der kommer lidt bag på hende: At gravide skal lufte ud i deres hjem to gange om dagen og sørger for at få støvet af.
Kampagnen fem gode råd til gravide:
• Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.
• Fjern støv en gang om ugen og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
• Minimer din udsættelse for kemikalier - undgå for eksempel maling, spray-produkter og hårfarve.
• Varier dine råvarer og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
• Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin
Rådene er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen.