Virksomheder i nyt miljøregister på internettet
Europæiske virksomheders miljøforhold samles i nyt register på internettet, som gør det nemt for borgerne at klikke sig frem til oplysninger om alt fra affaldsmængder til udledning af CO2 og kvælstof. Registret er led i en ny EU-forordning, der forpligter EU til at offentliggøre virksomheders miljøforhold på nettet.
Hvor meget CO2 udleder danske fabrikker til luften omkring os? Og hvor meget kvælstof havner i spildevandet? Med et nyt elektronisk miljøregister på internettet bliver det nu lettere for EU-borgere at få svar på netop de spørgsmål. Her kan enhver klikke sig frem til omfattende oplysninger om europæiske virksomheders miljøforhold.
Det nye miljøregister er en konsekvens af en ny EU-forordning, som medlemslandene vedtog i december sidste år. Forordningen fastslår, at EU skal bruge oplysninger fra tilsvarende nationale registre og oprette et samlet elektronisk miljøregister over større virksomheder i EU. Det europæiske register skal være klar fra 2009.
- Det er vigtigt for borgerne at vide, hvilken miljøbelastning der er i deres nærområde. Med registret får de et rigtig godt værktøj til nemt at finde oplysninger om forurening og affald fra for eksempel virksomheder i de områder, hvor de bor. Det er med til at skabe større åbenhed, siger Anette Christiansen fra Miljøstyrelsen Industri.
Internationalt er det nye register en direkte udløber af Århus-konventionen, der sigter mod at give borgerne bedre adgang til miljøoplysninger. I alt har 36 lande inklusiv lande som Georgien, Moldova og Tajikistan underskrevet protokollen. Protokollen er den første bindende internationale aftale om, hvordan et miljøregister skal udformes.
Danske virksomheder godt med
Anette Christiansen, Miljøstyrelsen Industri, understreger, at danske virksomheder allerede er langt fremme med at offentliggøre miljøoplysninger i forhold til industrien i de øvrige lande.
- Danmark er godt med, fordi virksomhederne herhjemme allerede laver grønne regnskaber, som netop informerer om udledninger og affaldsproduktion. Men med EU-forordningen kommer resten af Europa med og ikke mindst de tidligere sovjet-republikker. Det betyder, at det fremover vil være muligt at sammenligne virksomheders miljøpåvirkning på tværs af landegrænser og dermed sætte fokus på at begrænse forureningen, hvor den er størst, påpeger Anette Christiansen.
I forvejen findes der et EU-register med miljøoplysninger om større virksomheders udledninger af 50 forskellige stoffer. Men med det nye miljøregister bliver oplysninger langt mere omfattende. Borgerne vil fra 2009 finde tal for udledningen af 91 forskellige stoffer til vands, til lands og i luften. Desuden tilføjes oplysninger om virksomhedernes affaldsproduktion og eksport af farligt affald.
Registret udbygges med data om folkesundhed
På længere sigt har EU-Kommissionen endnu større planer med miljøregistret. Eksempelvis er det en vision, at oplysningerne på nettet skal udbygges og kombineres med data om naturens tilstand og sundhedsinformationer. Det fastslår Bernd Mehlhorn fra EU-Kommissionens Miljødirektorat.
- Målet er at kombinere virksomhedernes miljøoplysninger både med data om luft- og vandkvaliteten og med informationer om folks sundhedstilstand. De nye muligheder vil virkelig kunne give borgerne i EU et godt og nuanceret indblik i miljø- og sundhedstilstanden både i nærområdet, hvor de bor, men også i de øvrige EU-lande, som mange af os for eksempel besøger i forbindelse med arbejde eller ferie, siger Bernd Mehlhorn og tilføjer, at et udbygget register formentlig først vil være en realitet om 10-15 år.
Miljøregistre en global trend
Også uden for EU, er miljøregistre ved at bide sig fast som led i at give offentligheden større og nemmere adgang til miljøoplysninger.
- Når det gælder PRTR/miljøregistre er der ingen tvivl om, at EU både nu og fremover vil have en førende position. Men i øjeblikket ser vi en stigende global trend, hvor mange andre lande også arbejder med at offentliggøre forskellige miljøoplysninger. Det er bl.a. de tidligere sovjet-republikker, men også Japan, Mexico, Cuba, Thailand og ikke mindst USA og Canada som er med på PRTR-vognen, siger Michael Stanley-Jones fra FN’s økonomiske kommission for Europa i Geneve, der også samarbejder med UNEP (FN’s miljøprogram) og UNITAR (FN’s Institut til efteruddannelse og forskning) om miljøregistre.
Michael Stanley-Jones opfatter de nye miljøregistre som en god mulighed for at øge folks opmærksomhed omkring miljøspørgsmål. Samtidig er det hans erfaring, at registrene er med til at gøre virksomhederne mere miljøbevidste.
- Men det er ikke alle steder, at befolkningen i dag har adgang til internettet, specielt ikke i de tidligere sovjet-republikker. I stedet kan miljøoplysningerne offentliggøres i årsrapporter eller på konferencer eller på møder mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Det vigtige er, at der skabes dialog om miljøet, og på den måde er der mange steder ved at blive skabt et gennemsigtigt miljø-demokrati.
Miljøstyrelsen vil i løbet af foråret sende et brev til de større danske virksomheder, som skal bidrage med oplysninger til det nye miljøregister. I brevet vil Miljøstyrelsen bl.a. præcisere kravene i forordningen.