Virksomhedernes arbejde med grønne regnskaber skal lettes

Hvad er baggrunden for, at I kaster jer over det her?
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har lavet en undersøgelse, der viste, at virksomhedernes administrative omkoster forbundet med udarbejdelsen af de grønne regnskaber er på ca. 44 millioner kroner årligt. Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhederne anser reglerne for at være en irritationsbyrde, fordi kun få kunder efterspørger regnskaberne. Vi skal have ændret dette billede.

Handler det her i virkeligheden om, at erhvervslivet skal tage færre miljøhensyn?
Nej. Der er ingen tvivl om, at store danske virksomheder fortsat skal synliggøre deres miljøforhold og -indsats. Omverdenen skal have mulighed for at få indblik i disse forhold. Men ligesom virksomhederne har et ansvar for at registrere og oplyse om deres miljøforhold, så har vi som myndigheder også et ansvar for, at de regler, som virksomhederne er underlagt, er smidige og effektive, så de administrative omkostninger, som virksomhederne pålægges, er rimelige.

Hvor ser du muligheder for forenkling?
Formålet med at forenkle og modernisere reglerne for grønne regnskaber er først og fremmest at få en mere fokuseret formidling af virksomhedernes indsats på miljøområdet, som er relevant for interessenterne. Vi skal ikke stille spørgsmål til alt bare fordi vi har muligheden. Vi skal også overveje, hvilke virksomheder, der overhovedet skal være omfattet af reglerne. Endelig bliver forudsætningerne for at samkøre registre og dermed undgå dobbeltrapportering hele tiden bedre. Derfor har udvalget bl.a også fået til opgave blandt andet at se på mulighederne ved digitalisering.

Hvad kommer de nye regler til at indeholde?
Den præcise ordlyd kan jeg naturligvis ikke sige noget om endnu. Men målet er, at oplysningskrav skal både være så enkle som muligt og indrettet, så de passer til brugernes behov og den digitale udvikling, som hele tiden finder sted. Herudover skal udvalget blandt andet se på koblingen til EU's bestemmelser om, at visse store virksomheder skal rapportere offentligt om bestemte miljøforhold og på kobingen til EMAS, der er EU miljøledelsesordning.

Hvorfor skal virksomhederne offentliggøre deres grønne regnskaber?
Erfaringerne viser, at virksomhederne fokuserer mere på deres miljøindsats, når de har pligt til at offentliggøre informationer om virksomhedens miljøbelastning.

Kan virksomhederne få noget ud af at have styr på miljøet?
Det mener jeg i høj grad, at de kan. Et godt overblik over miljøforholdene kan bl.a. betyde økonomiske gevinster i form af f.eks. besparelser på ressourceforbrug, en klar miljøprofil, der kan bruges i markedsføringsøjemed eller bedre muligheder for at forebygge miljømæssige risici.

Så formålet med de grønne regnskaber vil altså fortsat være at skabe synlighed om virksomhedernes miljøarbejde?
Ja. Et grønt regnskab skal fortsat informere om, hvordan miljøtunge virksomheder påvirker miljøet ved bl.a. deres forbrug af energi, vand og råvarer samt udledninger af forurenende stoffer. Men bestemmelserne om grønne regnskaber har også udgjort et incitament fordi de har givet virksomhederne mulighed for at vise deres deres systematiske miljøarbejde.

Har I planer om yderligere opfølgning på rapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen?
Vi skal i gang med at lave en samlet handlingsplan for regelforenkling på hele ministeriets område. Det, vi sigter mod, er, at opfylde regeringens generelle mål om at lette virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i 2010.

Fakta om udvalget
Udvalget forventes at afslutte sit arbejde sommeren 2007.
Foruden Ole Christiansen vil udvalget blandt andet bestå af repræsentanter for Dansk Industri, Landbrugsraadet, Dansk Energi, CO-industri, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Økonomiministeriet samt Finansministeriet.